Den kommunale medfinansiering afskaffes: Hvad er effekterne på kommunernes finansieringsgrundlag?

Afskaffelsen af Den Kommunale Medfinansiering af Sundhedsvæsenet fjerner en udgift for kommunerne – men hvad forventes de økonomiske konsekvenser at være?

Kasper Lund Nødgaard

CIO | KØS, MARC og Review

Når Folketinget afskaffer Den Kommunale Medfinansiering af Sundhedsvæsenet (KMF’en), så har det en effekt på den resterende del af tilskuds- og udligningssystemet. Herunder specifikt opgørelsen af hver kommunes udgiftsbehov og fordelingen af bloktilskuddet. Afskaffelsen af KMF’en vil derfor ikke have samme effekt for alle landets kommuner: Nogle kommuner vil opleve et større tab end gennemsnittet.

Mangler du en genopfriskning af hvad KMF’en er, dykkede vi i Hvilken økonomisk effekt har det at afskaffe den kommunale medfinansiering? ned i det, samt hvordan afskaffelsen har en bred effekt i tilskuds- og udligningssystemet.

Vi fortsætter fortællingen om afskaffelsen af KMF’en i denne artikel, hvor vi vil illustrere de økonomiske konsekvenser, og hvor vi give dig indsigt i:

  • Hvordan du med afsæt i KØS: Finansieringsgrundlag kan se den forventede effekt af afskaffelsen af KMF’en i netop din kommune.

  • Hvordan vi kan hjælpe dig med at afklare, hvad overgangsordningen betyder for din kommunes finansieringsgrundlag i overgangsårene.

Effekten på kommunernes samlede finansieringsgrundlag

Med afskaffelsen af KMF’en vil kommunerne som udgangspunkt spare 26,0 mia. kr. opgjort i 2025-beløb, da myndigheds- og finansieringsansvaret for en række opgaver overgår fra kommunerne til regionerne. De 26,0 mia. kr. er aftalt i Aftale om kommunernes økonomi for 2025, hvortil der kan tilkomme en yderligere regulering på 5 mia. kr. jf. DUT-princippet i forbindelse med en ”faglig afgrænsning af opgaveændring foretaget af Sundhedsstyrelsen i foråret 2025”. (Indenrigs- og Sundhedsministeriet (2024): Aftale om sundhedsreform 2024)

Sundhedsområdet er ét af fire områder under kommunernes samlede nettodrifts- og anlægsudgifter. Nedenstående figur skitserer den andel, som de fire områder udgør af de samlede nettodrifts- og anlægsudgifter med afsæt i tilskudsår 2025.

Figuren skitserer, at sundhedsområdet blot udgør 7 pct. af de samlede nettodrifts- og anlægsudgifter for tilskudsår 2025, men i tilskuds- og udligningssystemet skal der til enhver tid være sammenhæng mellem kommunernes indtægter og udgifter. Dette betyder, at når kommunernes udgifter til sundhedsvæsenet bortfalder – og udgifterne dermed falder – skal kommunernes indtægter falde tilsvarende. Disse består primært af skatteindtægter og bloktilskud, og nedregulering af kommunernes indtægter vil ske via sidst nævnte, der er statens tilskud til kommunerne.

Tildelingen af bloktilskuddet foretages sådan, at de udgifter, som kommunerne ikke selv er i stand til at dække via skatteopkrævninger, kompenseres af staten. Bloktilskuddet fordeles ligeligt mellem kommunerne med afsæt i folketal. Dette betyder, at kommunerne ikke vil opleve den samme effekt, da en folkestærk kommune vil opleve en større reduktion i kommunens bloktilskudsandel, end en folkefattig kommune.

Tabellen nedenfor illustrerer den effekt, som afskaffelsen af KMF’en forventes at have i tilskudsår 2027, hvor afskaffelsen af KMF’en vil have effekt. Tabellen omfatter ikke overgangsordningen, der er defineret i reformudspillet.

Med reformen af sundhedsvæsenet lægges Region Hovedstaden og Region Sjælland sammen til én region: Region Østdanmark, hvilket ligeledes skitseres i tabellen nedenfor.

Forudsætningerne for vores beregninger

Den effekt, som afskaffelsen af den kommunale medfinansiering af sundhedsvæsenet (KMF), forventes at have på kommunernes finansieringsgrundlag i 2027, er baseret på:

  • Kommunens budgetterede andel af KMF’en i 2019, hvor niveauet blev fastfrosset

  • 2019-niveauet fremskrives med en pris- og lønregulering for 2025 på 3,8 pct., som er fastsat i BEK nr. 1091 af 18/10/2024

  • Folketal tager udgangspunkt i Dataproces’ prognose for 2027

  • Da efterregulering opgøres med ét års forsinkelse, så er den forventede effekt i 2027 baseret på forventningen til efterreguleringen i 2026

Tabellen ovenfor viser, at Region Midtjylland forventes at stå til at opleve det største tab ved afskaffelsen af KMF’en i tilskudsår 2027. Tabet forventes at være på samlet set -435,6 mio. kr. For kommunerne, der ligger i Region Midtjylland, forventes en gennemsnitlig effekt på -22,9 mio. kr. i den enkelte kommune.

Den største positive effekt forventes derimod i Region Syddanmark på samlet set 297,9 mio. kr. Dette er gennemsnitligt 13,5 mio. kr. pr. kommune i regionen. Den nye Region Østdanmark forventes også en positiv effekt på samlet set 294,6 mio. kr., hvilket i høj grad kan ledes tilbage til Region Hovedstaden, der har en andel heraf på 210,5 mio. kr.

Men én ting er, hvordan effekten forventes at fordele sig på regionsniveau – noget andet er, hvordan effekten forventes at være i netop din kommune.

Sådan kan du få indblik i effekten ved afskaffelsen af KMF’en i din kommune

I KØS: Finansieringsgrundlag har du mulighed for at se, hvordan afskaffelsen af KMF’en umiddelbart påvirker den samlede finansiering i netop din kommune.

Nedenstående skærmbilleder viser effekten i en tilfældigt udvalgt eksempelkommune.

Det første skærmbillede skitserer, at der fra 2027-2029 er fjernet 26,0 mia. kr. på landsplan fra de samlede nettodrifts- og anlægsudgifter via sundhedsområdet fra tilskudsår 2027-2029.

Skærmbilledet nedenfor viser effekten i eksempelkommunen. Effekten på kommunens samlede finansiering forekommer via de samlede tilskud og udligning, der aftager.

Som det fremgår nedenfor, så forekommer den største ændring for den udvalgte eksempelkommune via bloktilskuddet, der aftager.

Kommunen oplever også, at udligning af udgiftsbehovet tiltager, da det demografiske og socioøkonomiske udgiftsbehov aftager som følge af reduktionen i de samlede nettodrifts- og anlægsudgifter. Denne mekanisme beskrev vi i den foregående artikel vedrørende de effekter, som afskaffelsen af KMF’en vil have på det samlede udgiftsbehov. Du kan læse artiklen her: Hvilken økonomisk effekt har det at afskaffe den kommunale medfinansiering?

Nedenstående skærmbillede viser effekten på henholdsvis det demografiske og socioøkonomiske udgiftsbehov i eksempelkommunen.

Ovenstående rapport kan du generere i KØS: Finansieringsgrundlag ved at oprette en sammenligningsrapport.

  • Du laver en basisrapport, som viser den nuværende økonomiske situation

  • Du laver en rapport, hvor du fjerner KMF’en fra landsplansparametrene. Dette gøres ved at fjerne 26,0 mia. kr. i rækken Sundhedsområdet under Tilpas parametre for overslagsårene 2027-2029.

  • I Sammenlign rapporter, kan disse to vælges.

Du kan hermed se, hvad den forventede effekt ved afskaffelsen af KMF’en er i netop din kommune.

En overgangsperiode

Som en del af afskaffelsen af KMF’en indføres en overgangsordning, der har til formål at mindske de effekter, som afskaffelsen af KMF’en forventes at have for landets kommuner. Overgangsordningen konkretiseres nærmere i foråret 2025, og vil have effekt i 2027 og 2028, mens den endelige effekt af afskaffelsen først medtænkes i reformen af systemet, der forventes at have virkning fra tilskudsår 2029. (Indenrigs- og Sundhedsministeriet (2024): Aftale om sundhedsreform 2024)

Nedenstående tabel giver et indblik i, hvordan denne overgangsordning på nuværende tidspunkt ser ud.

Med afsæt i sundhedsreformen 2024 ønsker aftalepartierne med denne overgangsordning at ”håndtere byrdefordelingsmæssige konsekvenser for kommunerne” som følge af afskaffelsen af den kommunale medfinansiering af sundhedsvæsnet. (Indenrigs- og Sundhedsministeriet (2024): Aftale om sundhedsreform 2024) Ovenstående tabel skitserer, at afskaffelsen af KMF’en vil have den største negative effekt i Region Midtjylland og Region Nordjylland på henholdsvis -435,6 mio. kr. og -156,9 mio. kr., hvorimod de øvrige regioner oplever en umiddelbart positiv effekt.

Alle kommuner reguleres derfor i forhold til det tab eller den gevinst, som ligger over 0,05 pct. af den enkelte kommunes udskrivningsgrundlag. Denne omfordeling har til formål at forsøge at neutralisere effekten af afskaffelsen af KMF’en, og dermed ses det i tabellen, at Region Midtjylland og Region Nordjylland har positive værdier i kolonnen Fordeling ved +/- 0,05 pct., mens de resterende kommuner har opgjort negative værdier.

Overgangsordningen skal være likviditetsneutral, hvorfor en mereffekt ved neutraliseringen i forhold til kommuner med tab eller gevinster over 0,05 pct. af udskrivningsgrundlaget fordeles mellem alle kommuner baseret på folketal. Denne restfordeling er dermed størst i region Hovedstaden og mindst i Region Nordjylland.

Den totale effekt mindsker derfor både den potentielle gevinst og det potentiale tab, som regionernes kommuner måtte opleve. Som det gjorde sig gældende med den umiddelbare effekt ved afskaffelsen af KMF’en oplever kommunerne, der indgår i Region Midtjylland og Region Nordjylland, en negativ effekt. Effekterne er på gennemsnitligt henholdsvis -3,9 mio. kr. og -2,2 mio. kr. Kommunerne i de resterende regioner forventes en positiv effekt, hvor den gennemsnitligt største effekt forventes for kommuner, der er placeret i Region Hovedstaden.

Dataproces tilbyder en specialanalyse, der belyser effekterne ved overgangsordningen for de enkelte kommuner.

Vil du vide mere om, hvad afskaffelsen af KMF’en forventes at betyde for din kommune?

Torsdag 12. december kl. 14.00-14.45 afholder Dataproces et webinar, hvor Kasper Lund Nødgaard vil skabe overblik over hvilken betydning den nyeste udgave af Økonomisk Redegørelse har, samt dykker ned i, hvad KMF’en er og hvilke konsekvenser afskaffelsen forventes at have.

Du kan tilmelde dig webinaret her: Økonomisk Redegørelse og den Kommunale medfinansiering